27144065

Forlaget LAURITZ er et nyt ambitiøst forlag med mod på at udfordre forlagsbranchen.

Vores profil er først og fremmest skønlitterær, men vi satser også bredere.

Vore forfattere er ofte rutinerede og veletablerede folk, der har en del udgivelser på CVet, men vi krydrer gerne med spændende og talentfulde debutanter.

Følg med her på siden og bliv opdateret på vores facebookside.

Lauritz er et imprint under forlaget HISTORIA.

 

Kontakt os på forlaget@historia.dk eller på telefon 27144065.

 

 

Nyeste udgivelser

Britta Helbek

KÆRE HENNING

 

247 sider, Hæftet

 

 

Britta Helbek

PIGEN FRA STETTIN II

Britta Helbek:

 

Pigen fra Stettin 2

roman

238 sider, hæftet

 

 

 

Birgitte Rasmussen og Mette Honoré

SOM ALLE DE ANDRE

 

350 sider, Hæftet

 

 

Dette er mere end en hudløst ærlig fortælling om et liv som pårørende til et nært menneske, der er rammes af senhjerneskade med stor kognitiv skade på hjernen og fysisk og psykisk nedbrydning til følge. Både på grund af sygdom men også på grund af behandlingen. Og om hvordan det kan opleves af begge parter at skulle en tur gennem social- og sundhedssystemet.

 

For det er samtidig en fortælling, der rejser vigtige etiske spørgsmål om behov for klar og tydelig prioritering af fordeling af social- og sundhedssystemets ressourcer og samtidig spørger:

Skal vi altid redde liv, bare fordi vi kan? Er liv og død ligeværdige partnere i en samtale?

 

 

”Forholdet er også i fare for at blive udryddet til fordel for rene behov. Altså fuck og flygt. Lidt ligesom Nak & Æd, bare med mennesker.”

 

Karen og Søren har været gift i mere end 20 år og har to børn. Sammen udlever de drømmen om den perfekte kernefamilie. En dag bliver Karens verden dog vendt op og ned, da Søren bliver afsløret i at have en affære med en noget yngre og slankere model. Karen kan ikke holde synet af Søren ud og søger skilsmisse. Derved sætter hun, mod sin store vilje, kurs mod at blive en del af en skilsmissestatistik som hun foragter.

 

Karen opdager til sin store frygt, at man ikke bare kan google sig frem til hvad man skal stille op med sit liv, når ens mand boller uden om. Hun allierer sig med en venindegruppe, der blandt andet mener, at Karens hidtidige tilværelse har været småborgerlig og beigefarvet med for meget leverpostej, pasta med kødsovs og flyverdragter. Karen skal nu navigere i en helt ny tilværelse med datingprofiler, skilsmissebørn og eksmandens nye fitnesskæreste.

 

Dette giver anledning til helt nye uovervejede spørgsmål. For hvad betyder det, når en mand spørger om man vil være b-venner? Er det tilladt for singler at ligne chewbacca, eller skal vi virkelig dagligt kaste os ud i den blodige handling, som intimbarbering virkelig er? Og ligner alle mænds glatbarberede boller virkelig bordtennisbolde?

 

 

Året er 1942. Madalina er 17 år, da hun ankommer til Danmark med sin 8 år ældre mand, Jens. Hendes forventninger er store, for Jens har fortalt meget godt om hendes nye hjemland, og for hende fremstår Danmark som et sted, hvor alle mennesker har frihed. Her er ingen tyranner, stikkere, undertrykkelse, tvang, støvletramp og forhadte naziuniformer. Hun er også spændt på at møde Jens’ familie og hans søn Kristian på 31/2 år, som hun nu skal tage sig af. Men i den nye hverdag overlades det til hende selv at finde ud af en helt anderledes kultur, børneopdragelse, husholdning, tiltagende rationeringer, lære et nyt sprog og finde netværk. Hver dag bliver en kamp for at skille drømme fra virkelighed og få fodfæste nok til at kunne nå sit endelige mål: At finde friheden. Imens optrapper De Allierede bombardementerne af de tyske byer. Stettin, hvor hele Madalinas familie befinder sig, bliver hårdt ramt. I slutningen af krigen tager civile tyskere i øst flugten fra russerne og sætter kursen mod Danmark. Hundredtusindvis af flygtninge ankommer til landet med skibe, til fods og enkelte på cykel. Således også Madalinas nærmeste familie. Da krigen slutter, vokser modsætningerne i Madalina sig stadig større. Savnet efter hendes familie, ægteskabet med Jens, modstridende loyalitetsfølelser, kampen for at finde sin helt egen plads, og ikke mindst at skulle finde ud af tings rette sammenhæng, synes at være som uoverstigelige bjerge.

 

 

BRITTA HELBEK

 

Britta Helbek har altid skrevet. Men der kom til at gå frem til 2005, inden hun blev fuldtidsforfatter.

 

Litterært CV:

 

2010: Skønlitterær debutroman, Billedskabt, udkommer på forlaget ATTIKA.

 

2012: Skønlitterær roman, Pigen fra Stettin Del I, udkommer på forlaget ATTIKA.

 

2017: KÆRE HENNING en fortælling om det levede liv med senhjerneskade og som pårørende, Forlaget Lauritz.

Foto: Claus Deleuran.

BIRGITTE RASMUSSEN OG METTE HONORÉ

Birgitte Rasmussen. Født 1971.

Mette Honoré. Født 1972.

Fælles udgivelser:

Karolines Verden, Politiken 2008.

Karoline og Sylvester, Politiken 2008.

Carrie CPH, Peoples Press 2009.

Karoline på egne ben, Politiken 2010.

Som alle de andre, Forlaget Lauritz, 2017.

Mette har desuden udgivet flere børne- og unddomsbøger på forlaget

Tellerup og Socialpædagogisk forlag.

KONTAKT:

 

FORLAGET LAURITZ

Vestergade 39, 3.sal

5000 Odense C

 

Tel. 27144065

Email: forlaget@historia.dk